Morgenmad og mesterværker: Astrid Lindgren
2711-364
Start:
Mandag 8/3, kl. 09.00-10.30
Sted:
Godsbanen, Foyer
Skovgaardsgade 3
8000 Aarhus C
Morgenmad og foredrag
Hvad har Astrid Lindgren, August Strindberg og Suzanne Brøgger til fælles? De er alle sværvægtere indenfor nordisk verdenslitteratur, og deres værker bærer på fortællinger om oprør, mod, frigørelse og livets store temaer. 'Morgenmad og mesterværker' inviterer mandag, tirsdag og onsdag under festivalen til stemningsfulde morgener, hvor vi byder på en let morgenmad, mens du hver af dagene bliver ført ind i et af Nordens største forfatterskaber.
Denne morgen inviterer vi indenfor i Astrid Lindgrens fantasifulde univers, hvor livets store temaer skrives frem i børnehøjde. Med sine rebelske og modige karakterer var hun med til at forny børnelitteraturen ved at give børnene ordet. Også uden for bøgerne var Astrid Lindgren en markant stemme i samfundsdebatten, hvor hun engagerede sig i børns rettigheder, lighed og modstanden mod vold. Cand.mag. i litteraturhistorie og forfatter Anne Valbjørn Odgaard tager os med ind i forfatterskabet og bag om kvinden, der skrev nogle af vores mest elskede børnebøger.
- Mandag 8/3: Astrid Lindgren
Anne Valbjørn Odgaard, cand.mag. litteraturhistorie og forfatter - Tirsdag 9/3: August Strindberg
Anne Valbjørn Odgaard, cand.mag. litteraturhistorie og forfatter - Onsdag 10/3: Suzanne Brøgger
Camilla Schwartz, Lektor i litteratur
OBS: Morgenmaden består af en bolle med ost og kompot, æg, kaffe og te. Juice og lign. er ikke inkluderet.
Arrangør: Folkeuniversitetet
Realiseres med støtte fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal.

Godsbanen og GODS