Globaliseringens endeligt – samtale med Kasper Holten
2611-655
Start
Torsdag 16/4, kl. 19.00-21.00
Sted
Aarhus Universitet, Søauditorierne, Per Kirkeby Auditoriet - Auditorium 1
Bartholins Allé 3
8000 Aarhus C
Pris
- 80 kr., 40 kr. for studerende inkl. kaffe og kage
Hvad kommer efter globaliseringen?
Globaliseringen er i krise, måske døende. Behovet for at ruste os til fremtiden er større end nogensinde før. Stigende usikkerhed er blevet et vilkår for vores samfund og for os som individer og kalder på en ny resilient indstilling til verden og hverdagen.
Hvordan ændrer det os, når globaliseringen går af mode og ideen om resiliens overtager i stedet? Hvis vi taler mindre om samarbejde, frie markeder og energier, og mere om robusthed, modstandskraft og tilpasning? Hvordan ruster vi os bedst til fremtiden?
Første halvdel af aftenen taler professor i idéhistorie Mikkel Thorup, professor i agroøkologi Jørgen E. Olesen og lektor i europæisk samfundshistorie Rosanna Farbøl om tidens forestillinger og ideer om resiliens og beredthed. I anden halvdel taler teaterchef på Det Kongelige Teater Kasper Holten om, hvad kunst og kultur betyder i en tid, hvor nogle efterlyser åndelig oprustning - og om det giver plads til kunstens muligheder for at forholde sig kritisk til magten. Undervejs vender vi også eksempler på Holtens eget arbejde som instruktør i ind- og udland.
Aftenen modereres af journalist og redaktionschef for Opinion på Politiken Lotte Folke Kaarsholm.
I pausen serveres der kaffe og kage.
En del af Matchpoints Conference 2026: Resilience in a Challenged Europe
Arrangementet er blevet til i et samarbejde mellem Aarhus Universitet, Aarhus Kommune og Folkeuniversitetets Århundredets Festival. Arrangementet er ét af tre optaktsarrangementer til Aarhus Universitets MatchPoints-konference i den 6.-7. maj 2026, der sætter fokus på Resilience in a challenged Europe. Der åbnes for tilmelding til konferencen primo februar 2026 via matchpoints.au.dk
Arrangør: Matchpoints, Aarhus Universitet, Folkeuniversitetet og Aarhus Kommune
Program:
-
Torsdag 16/4/26 kl. 19.00 - kl. 21.00Mikkel Thorup, professor i idéhistorie, Aarhus Universitet og Jørgen Eivind Olesen, professor og institutleder på Agroøkologi, Aarhus Universitet og Kasper Bech Holten, teaterchef, Det Kongelige Teater og Lotte Folke Kaarsholm, redaktionschef for 'Opinion' på Dagbladet Politiken, fhv. vært på DR Deadline og redaktør på Dagbladet Information og Rosanna Farbøl, lektor i europæisk samfundshistorie, Universitetet i Oslo
Aarhus Universitet og Aarhus Kommune