Bliv klogere på industrisamfundet

Hvordan arbejdede mennesker i 1930’erne – på fabrikken, i hjemmet og på marken? Pressefotograf Aage Fredslund Andersen dokumenterede hverdagslivet i Aarhus og Østjylland med en grundighed, som i dag regnes for helt enestående, også internationalt.

Historiker Søren Hein Rasmussen viser et udvalg af de smukke og sjældne billeder og fortæller om tiden, hvor industrisamfundet brød igennem – ikke kun herhjemme, men verden over. Overalt tog man de samme redskaber i brug, bar det samme arbejdstøj og organiserede arbejdet på nye, fælles måder.

Aftenen bygger på den nye bog 'Travle tider' (Aarhus Universitetsforlag 2025), hvor farverne i de historiske billeder er nænsomt genskabt af fotograf og tv-redigeringstekniker Arne Kjær Hansen.

Program:

Kl. 18.15: Menuen serveres. Den står på 3 frikadeller, rugbrød, rødbeder og budding med kirsebærsovs - velbekomme!

Kl. 19.00: Søren Hein Rasmussen fortæller og tager os med på en fantastisk og visuel tur gennem Aarhus.

Foto: Vejarbejde i Otte Ruds Gade set fra bagsiden af Tordenskjoldsgade, 1936

Arrangør: Vestervangrådet

Føj holdet til favoritter

Praktisk Information

Samarbejdspartnere

Vestervangrådet