Livestream med lektor ved Institut for Kultur og Samfund på Aarhus Universitet Christian Axboe Nielsen

Hvordan efterforsker man krigsforbrydelser, forbrydelser mod menneskeheden og folkedrab – og hvordan bringes gerningsmændene for retten?  

Den Internationale Straffedomstol (ICC) i Haag er verdens første permanente tribunal for de mest alvorlige forbrydelser på verdensplan, der ofte trækker store overskrifter. Bag overskrifterne foregår dog et omfattende juridisk og efterforskningsmæssigt arbejde med vidneudsagn, beviser og internationale samarbejder, der alt sammen ligger til grund for at skabe retfærdighed på tværs af lande og kulturer. 

I denne forelæsning giver Christian Axboe Nielsen, lektor ved Institut for Kultur og Samfund på Aarhus Universitet, et indblik i, hvordan ICC arbejder – fra efterforskning til dom.

45 minutters oplæg og 15 minutters spørgsmål. Livestreamingen modereres af Noa Kjærsgaard Hansen og fungerer som optakt til Århundredets Festival, der den 6.-15. marts 2026 sætter fokus på VERDEN.

SÅDAN GØR DU

  • Tilmeld dig på denne side. Streamingen foregår via programmet Microsoft Teams. Linket til streamingen er i kvitteringsmailen, du modtager for din tilmelding. Linket er titlen på livestreamingen, der er markeret blå, og du finder det nederst i mailen.

Vi anbefaler:

  • at man som udgangspunkt ser vores livestreams på en computer med browserne Google Chrome, Microsoft Edge eller Mozilla Firefox, hvor du kan deltage i forelæsningen direkte i browseren og ikke behøver at installere noget (se vores guides til, hvordan du tilkobler dig vores livestreams her på siden til højre)
  • at du ser livestreamingen direkte. Hvis der er mulighed for at se en optagelse efterfølgende, vil de tilmeldte få en mail herom efter livestreamingen. Vi ved desværre ikke på forhånd, om man kan se det forskudt.
  • at du tilmelder dig i god tid, da mailen kan tage et par minutter om at nå frem (husk at tjekke dit spamfilter!) og teknikken kan drille
  • at du tilgår livestreamingen 10-20 minutter før, så du sikrer dig at få begyndelsen med. Står der som det første 'Begivenheden er ikke live lige nu', kan du regne med, at det virker.
  • at du logger ud og ind igen, hvis du oplever problemer med billede eller lyd, og at du ikke har livestreamingen åben i både browser og app.
  • at du har iOS 17 eller en nyere version installeret på din enhed, hvis du skal se livestreamingen på iPad/iPhone. Bruger du en telefon eller tablet med Android, så skal du minimum have Android 13 eller en nyere version installeret.

Donation. Det er gratis at deltage. Der er dog mulighed for frivilligt at donere 50, 100 eller 200 kr. til Folkeuniversitetet, når du tilmelder dig. Donationerne bruges til at fortsætte den digitale formidling.

Realiseres med støtte fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal.

Relateret billede