Aarhus Kammerorkester og Søren Hein
Langt de fleste mennesker lytter til musik - det gælder også de sidste 100 års store politiske personligheder. Men hvad lytter de til - og hvorfor? Siger musikken noget om deres politiske ståsted, og instrumentaliserer de den måske endda i deres politiske kamp? Eller er det blot til egen fornøjelse? Stimulerer bestemt musik bestemte politiske overbevisninger - og omvendt?
Til denne foredragskoncert kan du opleve historiker og forfatter Søren Hein Rasmussen i dialog med Aarhus Kammerorkesters kunstneriske leder og dirigent Magnus Plejdrup. De har sammensat et program, hvor musik af Mozart, Ravel, Wagner og Sjostakovitj sættes i relief til samfundshistorien og kobles til Angela Merkel, Barack Obama, Adolf Hitler og Josef Stalin.
Arrangør: Århundredets Festival, Aarhus Kammerorkester og Musikhuset. Ved koncerten medvirker desuden Oliver Nordahl, solo-oboist ved Aarhus Symfoniorkester, i en fremtrædende rolle.
Praktisk Information
Aarhus Kammerorkester og Musikhuset