Heldagsfestival i Det Grønlandske Hus i Aarhus
Kom med til en hel dag, hvor vi gennem forskning, formidling, kultur og kunst retter blikket mod Arktis og de samarbejder og kulturfællesskaber, der binder oprindelige folk sammen – fra Alaska og Canada til Grønland og de nordiske lande.
Til Ilisimasat (kalaallisut/vestgrønlandsk for viden) Festival dykker vi ned i, hvordan arktiske perspektiver kan styrkes og få en større plads i en nordisk sammenhæng.
Kunst, sprog, madkultur, traditioner og fælles historie er vigtige faktorer i et godt og meningsfuldt liv og på festivalen sætter vi særligt fokus på de kulturfællesskaber, der udgør fundamentet for sundhed, trivsel og håb i en grønlandsk kontekst.
Program
09.30: Dørene åbner
10.00-10.30: Velkomst v/ Direktør for Det Grønlandske Hus
10.30–11.15 Sundhed og kultur som forbundne størrelser v/ Christina Viskum Lytken Larsen fra Center for Folkesundhed i Grønland
11.30-12.15: Arktisk Råd og formandskabet v/ Kenneth Høegh, arktisk ambassadør, Camilla Tenna Nørup Sørensen, lektor ved Institut for Strategi, Forsvarsakademiet og Martin Breum, journalist og studievært
12.15-12.45: Frokost
12.45-13.30: Grønlandsk afkolonisering i en global kontekst v/ Nick Shepherd, Aarhus Universitet i samtale med Hanne Bjerre Lassen, Det Grønlandske Hus i Aarhus (obs. på engelsk)
13.45-15.15: "Når Trump ikke taler om Grønland, så gør vi heller ikke" - en samtale om mediernes dækning af Grønland i Danmark v/ Minik Rosing og Nick Shepherd (obs. på engelsk)
15.15-15.45: Kaffepause og kage
15.45-16.00: Unge forskere - nye indsigter v/ tre studerende
16.15-16.45: Bolatta Silis-Høegh, kunstner. Præsentation af værker fra udstillingen AQQUT / STI, Johannes Larsen Museet
16.45-17.15: Muslinger og spiraler: en samtale om kunst, generationalitet og omsorg v/ Bolatta Silis-Høegh og Gry Lind Merrild Hansen, Ph.d.-studerende i Kunsthistorie, Aarhus Universitet
17.15-17.30: Tak for i dag og kom godt hjem
Arrangører: Folkeuniversitetet og Det Grønlandske Hus i Aarhus
Realiseres med støtte fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal.

Praktisk Information
Det Grønlandske Hus i Aarhus