Quislings kuffert - en fortælling om Norges nazistiske diktator
2611-411
Start
Fredag 13/3, kl. 16.30-17.30
Sted
Dokk1, Lille Sal
Hack Kampmanns Plads 2
8000 Aarhus C
Pris
- Standard 180,00 kr.
- Studerende 90,00 kr.
I forræderens fodspor
Hvordan bliver en idealist og hjælpearbejder forvandlet til landsforræder og nazileder? Kom og hør historien om Vidkun Quisling – manden, der i 1940 overdrog Norge til Hitler og siden blev selve symbolet på forræderi.
Mere end 80 år efter hans henrettelse falder den norske journalist Trude Lorentzen over en gammel kuffert på en netauktion. Den har tilhørt Quisling selv – og bliver startskuddet på en gribende rejse ind i mandens liv og eftermæle.
Hvordan kunne en mand, der rejste med Fridtjof Nansen for at hjælpe sultende i Ukraine, ende som leder af det nazistiske styre i Norge?
Bliv klogere når Trude Lorentzen i samtale med journalist Benjamin Krasnik fortæller om Quisling og det diktatur, han etablerede i Norge under besættelsen. Hør om hans bigami, hans iver som antikvitetssamler og hans storhedsvanvid. Og om de fodspor, han satte sig både i live og efter sin død, hvor norske nazister stadig hvert år mødes ved hans gravsten for at hylde ham.
Obs! Arrangementet foregår på dansk og norsk.
Arrangør: Folkeuniversitetet
Foto: Heinrich Himmler, leder af SS, i samtale med Vidkun Quisling, leder af Nasjonal Samling (NS), og den norske indenrigsminister Albert Viljam Hagelin på Hotel Adlon i Berlin den 14. februar 1942.
Realiseres med støtte fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal.

Dokk1