Mød forfatter Geir Gulliksen

Kom med denne dag, hvor vi byder indenfor til samtale om krigen i Ukraine. Forfatter Geir Gulliksen fortæller om sin bog 'Luftrummet over Ukraine' (Gutkind Forlag).

Den 47-årige norske, fraskilte familiefar Hilding lever i rige og fredelige Norge. Den 24.2.2022 sidder Hilding og følger Ruslands invasion af Ukraine, og han bliver besat af nyhedsopdateringer om krigen. Men med et er det nok. Han må handle.

Derfor kører han til den polske grænse i sin røde Toyota Corolla for at hente ukrainske flygtninge. Han samler en kvinde og hendes to teenagebørn op, men på vej til Norge ændrer sønnen planer og drager tilbage for at forsvare sit land – med fatale konsekvenser for hele familien.

'Luftrummet over Ukraine' er en stærk fortælling om Ukrainekrigens meningsløshed og en empatisk og autentisk skildring af mennesker berørt af krig. 

Sammen med dokumentarist og eks-soldat Martin Tamm Andersen og moderator og journalist Brita Kvist Hansen deltager Geir Gulliksen i en samtale om at portrættere og dokumentere krig, og hvad krig gør ved os som mennesker. 

Arrangør: Folkeuniversitetet

Realiseres med støtte fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal.

Relateret billede

 

 

Føj holdet til favoritter
Samarbejdspartnere

Dokk1