Litteratur på tværs af kulturer og kontinenter

Tag med på en rejse i litteraturhistorien uden for Europa – på tværs af kulturer, kontinenter og verdenssyn. Vi udforsker de stemmer og fortællinger, der opstået i kulturmødet og samfund i opbrud, hvor litteraturen bliver et rum for modstand og fornyelse.

Denne eftermiddag går rejsen til Afrika – til Nigeria og Chinua Achebe, en af de mest indflydelsesrige forfattere i moderne afrikansk litteratur og en stemme, der ændrede verdens blik på kolonihistorien.

Med romanen Things Fall Apart (1958) gav Chinua Achebe stemme til det afrikanske kontinent og skildrede livet før og under kolonitiden. Fortællingen følger Okonkwo, en stolt og respekteret kriger i Igbo-samfundet i landsbyen Umuofia i det nuværende Nigeria, hvor koloniseringen langsomt nærmer sig. Achebe skrev romanen på engelsk, men formede sproget efter afrikanske (igbo) tankemønstre og mundtlige fortælletraditioner som en handling af kulturel modstand. Værket regnes i dag blandt det 20. århundredes mest betydningsfulde i verdenslitteraturen.

Hold fyraften i godt selskab med professor i litteraturhistorie Mads Rosendahl Thomsen, som giver en introduktion til Achebes forfatterskab og viser, hvordan hans værker taler ind i en global historie om kolonialisme, sprog og identitet.

Få beriget din hverdag med Århundredets Festivals Fyraftenslitteratur, hvor vi introducerer tre forfattere fra tre kontinenter – hver især et højdepunkt i verdenslitteraturen.

Arrangør: Folkeuniversitetet

Føj holdet til favoritter

Praktisk Information

Samarbejdspartnere

Godsbanen og Aarhus Litteraturcenter