Samtale om fremtidens menneske i en verden af teknologi

Hvad vil det sige at være menneske i en tid, hvor teknologi ikke blot omgiver os, men bliver en del af os?

Denne aften stiller hjerneforsker Benjamin Svejgaard, litteraturhistoriker Mads Rosendahl Thomsen og sognepræst Simon Nøddebo Balle de store spørgsmål om den menneskelige selvopfattelse. Skal vi frygte teknologiske fremskridt som en varsling om en dystopisk fremtid med cyborgs, som vi alle har set og læst om i store sci-fi fortællinger? Skal vi i stedet lovprise de teknologiske 'opgraderinger' som eksisterer i symbiose med kroppen og bl.a. hjælper patienter med pacemaker, høreapparater og hjernechip? Og hvad med de etiske udfordringer?

Vi stiller skarpt på alt fra den lægefaglige verden, hvor teknologi allerede forbedrer og forlænger liv, til litteraturens visioner om cyborgs, posthumane evolutioner og de omkostninger, der følger med forandring - det handler om det store spørgsmål om menneskesyn, etik og sjæl i en tid, hvor millioner vender sig mod kunstig intelligens som rådgiver, ven og endda partner.

Benjamin Svejgaard, Mads Rosendahl Thomsen og Simon Nøddebo Balle inviterer til en samtale om, hvordan krop, bevidsthed, teknologi og hjerne væves tættere sammen end nogensinde før. Er vi på vej mod en ny og udvidet menneskelighed eller risikerer vi at miste noget essentielt på vejen?

Samtalen modereres af journalist Julie Meldgaard Harboe.

Arrangør: Folkeuniversitetet

Føj holdet til favoritter
Samarbejdspartnere

Dokk1