EU i verden: Fra fredstid til junglelov?
2611-462
Tid
Fredag 13/3, kl. 16.30-18.00
Sted
Dokk1, Rampen
Hack Kampmanns Plads 2
8000 Aarhus C
Pris
- Gratis. Men tilmelding nødvendig
Debat med Europa-Parlamentet
I tiden efter murens fald handlede international politik om fælles regler, internationale relationer og udbredelsen af demokrati. Og det var også EU’s helt store fokus. Men Ruslands invasion af Ukraine i 2022 kastede os tilbage til magtpolitikkens grundelementer med stormagtsspil, junglelov og den konstante mulighed for konflikt.
I den ny verdensorden må alle lande kæmpe for overlevelse ved at øge deres egen magt og sikkerhed. Så hvad gør EU nu? Er hård magt den eneste gangbare valuta i verden af i dag? Og er drømmen om demokratiets udbredelse lagt helt i skuffen?
Deltag i samtalen, når vi inviterer danske medlemmer af Europa-Parlamentet og Rasmus Brun Pedersen, lektor i statskundskab, Aarhus Universitet, til at udfolde den moderne storpolitik for os – fra Rusland og Ukraine til USA, Kina og Mellemøsten. Vært og moderator er Sanne Gram Fadel, ledende udlandsredaktør, DR.
Arrangør: Folkeuniversitetet og Europa-Parlamentet
Praktisk Information
Dokk1 og Europa-Parlamentet