Big science, internettet og pandemier
2611-481
Tid
Tirsdag 10/3, kl. 19.00-21.30
Sted
Steno Museets Planetarium
C. F. Møllers Allé 2
8000 Aarhus
Pris
- Standard 180,00 kr.
- Studerende 90,00 kr.
Når videnskaben binder verden sammen
De seneste århundreders teknologiske udvikling har gjort verden mindre. Først telegrafen og siden internettet gør det muligt at kommunikere med folk over hele kloden på et øjeblik. Og med moderne jetfly kan rejser, som før tog dage eller uger, gøres på få timer.
Begge dele har bidraget til at gøre videnskaben global. Nogle forskningsområder, fx rumforskning og partikelfysik, er tilmed så dyre og komplekse, at internationalt samarbejde er en nødvendighed.
Men det er ikke kun mennesker, ideer og varer, der rejser Jorden rundt – det gør sygdomsfremkaldende mikroorganismer også. Pesten var to år om at vandre fra Sydeuropa til Norden. I dag er en epidemi i Kina kun en flyrejse væk. Men samtidig førte verdensomspændende samarbejde til udviklingen af den første covid-19-vaccine hurtigere end nogensinde før.
Efter tre korte foredrag med fokus på hhv. medicin-, teknologi- og videnskabshistorien er der rundvisning i Steno Museets udstillinger, hvor du bl.a. kan se en stump af det første transatlantiske telegrafkabel, noget af LEP-acceleratoren fra CERN og sprøjten fra en af de første covid-19-vaccinationer i Danmark. Foredrag og rundvisninger varetages af Hans Buhl, museumsinspektør i videnskabshistorie, Steno Museet og Morten Arnika Skydsgaard, museumsinspektør i medicinhistorie, Steno Museet.
Arrangør: Folkeuniversitetet og Steno Museet