Anklageren - retsopgøret med nazisterne
2611-482
Tid
Torsdag 12/3, kl. 19.00-20.30
Sted
Dokk1, Lille Sal
Hack Kampmanns Plads 2
8000 Aarhus C
Pris
- Standard 180,00 kr.
- Studerende 90,00 kr.
Historien om anklageren, der bragte gerningsmændene bag holocaust for retten
Da Nürnbergprocessen nåede sin afslutning i 1946, blev flere af de største naziforbrydere i historien straffet med døden. Men selv efter retssagen var hundredtusindvis af mordere og kollaboratører fortsat på fri fod. Da den kolde krig tog sin begyndelse, var de allierede villige til at lade fortid være fortid, og holocaust-rædslerne var i fare for at blive glemt.
Efter at have levet i eksil i Danmark under krigen drog overleveren Fritz Bauer, der var tysk, homoseksuel jøde, tilbage til Tyskland med missionen om at konfrontere sine landsfæller – og resten af verden – med den mørke historie. ‘Anklageren’ er historien om Fritz Bauers juridiske opgør med naziforbryderne – et opgør, der viste sig at blive en kamp imod et Tyskland, som var fast besluttet på at begrave fortiden.
Jack Fairweather har skrevet historien om Fritz Bauer med afsæt i upublicerede personlige papirer, nyligt afklassificerede tyske dokumenter og eksklusive interviews med nøglepersoner.
Til Århundredets Festival kan du høre Fairweather fortælle om Bauers liv og retssagerne mod naziforbryderne, bl.a. retssagen mod Adolf Eichmann, der anses som en af arkitekterne bag holocaust.
Jack Fairweatherer journalist og forfatter. Han har været udsendt med de britiske tropper i Irak-krigen og dækkede krigen i Afghanistan for The Washington Post og Daily Telegraph. Han har vundet flere priser for sin dækning af krigen, bl.a. British Press Award.
Som forfatter står han bag bestselleren ’Den frivillige’ (da. 2020), der er oversat til 25 sprog – og som han desuden vandt Costa Book of The Year 2019 for. Fairweather deler sin tid mellem Storbritannien og Canada.
Arrangør: Folkeuniversitetet
Foto: Gengivet med tilladelse fra Marit Tiefenthal
Praktisk Information
Dokk1 og forlaget People's Press